Entreprenørskab

På IUC er vi en del af Entreprenørskabsskolen

Entreprenørskabsskolen handler om at udvikle en kultur i undervisningen, erhvervslivet, foreningslivet, kulturlivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Samtidig med et stærkt fokus på at de unge tager en ungdomsuddannelse. Den entreprenante didaktik er indskrevet som et element af kommunens Børne- og Ungepolitik. Ifølge Fonden for Entreprenørskab gør undervisning med fokus på entreprenørskab eleverne gladere for at gå i skole og giver dem større tro på egne evner, ligesom det også giver dem flere ambitioner og har en positiv indvirkning på både karakterer, og hvor mange penge de kommer til at tjene senere i livet.

I arbejdet med den entreprenante undervisning får eleverne mulighed for at arbejde projektorienteret med idégenerering, produktudvikling og iværksætteri. Dette sker enten internt på skolen eller i samarbejde med kommunens virksomheder.

© IUC 2024. Alle rettigheder forbeholdes.