Fællesskab
Vi er meget optaget af den enkelte elevs trivsel, idet vi ser den som en forudsætning for, at den enkelte lærer mest muligt, og for at eleven kan få gode venner og indgå i fællesskaber med andre unge.
Trivsel
På IUC vægter vi arbejdet med elevernes trivsel højt. Det ses blandt gennem faget ”Fællesskab og trivsel” og den ugentlige mentortid. Her kan vi bl.a. finde på at arbejde med de 24 grundlæggende styrker, hvor eleverne gennem øvelser lærer sig selv og hinanden bedre at kende. Det er vigtigt for os, at de unge udvikler sig i trygge rammer, og det er også derfor, at vi her på IUC har en mentorordning, hvor alle elever får tilknyttet en mentorlærer og dermed også bliver en del af et mindre mentorhold. Vores fokus på elevernes trivsel kan i den grad mærkes i vores grundtanke og tilgang til eleverne, hvor anerkendelse og positivitet spiller en stor rolle. Læs mere her
Afklaring
Vi har fokus på arbejdet med elevernes afklaring fra skoleårets start, og gennem bevidst arbejde med elevernes personlige, faglige og sociale udvikling forsøger vi at gøre dem parate til at træffe et velovervejet og realistisk uddannelsesvalg.
Den internationale dimension – udveksling
På IUC er vi meget optaget af den internationale dimension. Siden skolens start i 2001 har vi lavet udveksling og enkelte skolerejser. Mødet med andre unge i Europa og deres kultur er med til at udvikle eleverne både personligt, socialt og fagligt.
Entreprenørskab
På IUC er vi en del af Entreprenørskabsskolen i Ikast-Brande Kommune. Entreprenørskab handler om at finde eller skabe muligheder og udnytte dem med det formål at skabe værdi på en ny måde.