Fællesskab på IUC
På IUC prioriterer vi fællesskabet højt
Ikast-Brande Ungdomscenter – 10. klasse er meget optaget af den enkelte elevs trivsel, idet vi ser den som en forudsætning for, at eleven kan være i en lærende rolle, og for at eleven kan indgå i sociale relationer med de andre elever på skolen. Fællesskabet arbejder vi med på mentorhold, faghold, i linierne og hele skolens fællesskab.
IUC har i samarbejde med elevrådet besluttet, “At fællesskabet er nøglen til en god skole”. Fællesskabet kommer ikke af sig selv, idet skolen modtager helt nye elever hvert år, og skal derfor arbejde aktivt for at skabe et fællesskab. Fællesskabet skal forstås som både det “rummelige” fællesskab samt det forpligtende fællesskab, hvor hver enkelt tager ansvar for sig selv og de andre.
Arbejdet med fællesskabet sker bl.a. med følgende aktiviteter som er en del af skolens årsplan: opstartsdage hvor eleverne skal lære hinanden at kende, det fælles arbejde med forventninger til hinanden er vigtigt, en introtur, tilbud om oplevelsestur, fællessamlinger, udvekslingsrejse og forpligtende samarbejde i forhold til løsning af opgaver m.m.