Alle får en bærbar lånecomputer
Alle skoleelever i Ikast-Brande Kommune får udleveret en bærbar lånecomputer, som de skal bruge i deres skoletid. Det betyder, at du som elev på IUC låner en computer i hele skoleåret, hvor alle relevante programmer er installeret, og hvor du får de bedste betingelser for at klare dit skolearbejde. Det er dit ansvar at passe godt på det udstyr, som du låner.
Du får adgang til en Microsoft-konto, hvor du kan gemme og tilgå alle dine dokumenter. Skolematerialer deles primært via Microsoft Teams, men vi anvender også forskellige læringsportaler i det faglige arbejde.